top of page

Vision & Historie

Moon House er skabt med en vision om at være et fristed for healing, fællesskab og personlig udvikling. Med rødder i Helsingørs historie og en moderne holistisk tilgang forener huset fortidens visdom med nutidens behov for balance og fordybelse. Læs mere om rejsen bag Moon House og den vision, der danner fundamentet for stedet.

Visionen

​Moon House er et levende fællesskab af passionerede fagfolk, der guider mennesker mod healing, velvære og udvikling. Vi tilbyder et holistisk rum med kærlighed, respekt og jordnær energi – et fristed, hvor mennesker kan stoppe op, trække vejret og finde ro midt i hverdagens travlhed. Moon House er stedet, hvor forbindelse, fordybelse, transformation og udvikling forenes under ét tag.

Meditation i lys
Olieboble tekstur

Historien

I hjertet af Helsingør - på Strandgade 79, med direkte udsigt over havet, ligger byens historiske og traditionsfyldte apotek – et sted, hvor mennesker gennem århundreder har søgt lægemidler og helbredelse for deres kroppe.

​

 

Nu vækker vi disse tidløse vægge til live på ny og omdanner dem til et fristed for holistisk healing og transformation. Her forenes fortidens historie med en moderne tilgang, der ikke blot nærer kroppen, men også sindet og sjælen. Vi skaber et rum for indre balance, velvære og selvudvikling.

Fællesskabet

Moon House er mere end et sted – det er et levende og inkluderende fællesskab. Vi samler dedikerede behandlere, terapeuter og undervisere, der brænder for at støtte både individer og grupper på deres rejse mod velvære og udvikling.

​

Vi skaber et rum, hvor mennesker kan mødes, udveksle erfaringer og inspirere hinanden gennem workshops, events og fælles aktiviteter. Vores døre er åbne og vi inviterer alle, der søger ro, fordybelse og forbindelse, til at blive en del af vores hjertevarme fællesskab.

Gruppe yoga meditations session
bottom of page